Forebyggende hjemmebesøg
Alle borgere i Hillerød Kommune der er fyldt 75 år, som ikke modtager pleje eller praktisk hjælp, tilbydes et årligt besøg i hjemmet af forebyggelseskonsulenten. Meningen med de forebyggende hjemmebesøg er at sætte ind, før problemerne opstår.
Besøget er frivilligt og foregår som en samtale i dit hjem og varer ca. 1 time. Ved et forebyggende hjemmebesøg kan du drøfte emner, der optager dig i det daglige. Det kunne være sundhed, velvære, tryghed, livskvalitet og tanker om fremtiden, men også de glæder, sorger, problemer og besværligheder, der ofte følger med, når du kommer op i årerne.
Er der behov for råd og vejledning, vil forebyggelseskonsulenten være behjælpelig i forhold til f.eks. helbredsspørgsmål, boligforhold, aktivitetstilbud, støttemuligheder eller andet der ligger dig på sinde.
Ønsker du yderligere oplysninger, kan du ringe til: Forebyggelseskonsulenten på
telefon 7232 3242.
Telefontid: Mandag - torsdag mellem klokken 8.00 - 10.00.
Ringer du uden for dette tidsrum, kan du indtale en besked på telefonsvaren.
Du vil herefter blive kontaktet af en forebyggelseskonsulent hurtigst muligt.