Grønne byggeråd
Grøn tjekliste til byggeri
Her følger en række gode råd og vejledninger til den private bygherre, der er interesseret i at spare ressourcer og nedbringe boligens miljøbelastning. Miljøvenligt byggeri kan give kontante besparelser på forbrug af varme, el og vand, og der kan skabes et godt indeklima og grøn trivsel i og omkring boligen.
Sidst i vejledningen finder du henvisninger til organisationer mv., der løbende er opdaterede på deres område. Flere af disse vil også kunne give gode råd og anbefalinger om miljøvenlig levevis i hverdagen med hensyn til at spare på vand, varme og el og med hensyn til fødevarer, tøj, rengøringsmidler m.v.
Hillerød Kommune anbefaler, at du bruger rådene som en tjekliste og beder dine rådgivere krydse af, hvilke af de gode råd de kan opfylde. Du kan printe nedenstående skemaer ud, så får du en tjekliste.
Gå punkterne igennem ved planlægningen af byggeriet (1. fase) og igen ved gennemførelsen af byggeriet (2. fase).
Svanemærket hus
Det kan være svært at gennemskue om byggefirmaernes forslag tager de rigtige miljøhensyn. Her er svanemærket en god hjælp. Svanemærket er en ny måde at miljømærke huse, hvor der er taget særlige hensyn til miljø og sundhed. Et svanemærket hus er et hus lever op til en række kriterier for miljø og indeklima, der er valgt i samarbejde med de øvrige nordiske lande. Fælles for svanemærkede byggerier er, at de har et meget lavt energiforbrug, og derfor har lave omkostninger til el og varme.
Svanemærket sikrer, at huset har et godt indeklima, lavt energiforbrug, god kvalitet, lav miljøbelastning og indeholder få sundhedsskadelige stoffer. Huset leveres med en brugsanvisning for hvordan du bedst kan vedligeholde det og opnå den bedste udnyttelse af energien. Med et svanemærke kan både producenter og købere få garanti for, at huset er blandt de bedste, sundt og energibesparende – og at det er kontrolleret af en uafhængig tredjepart. Du finder kriterierne for svanemærkede huse her på Miljømærkesekretariatets hjemmeside.
Der findes mange byggefirmaer, der i øjeblikket er i gang med at bygge svanemærkede huse, og de er meget forskellige arkitektonisk såvel som materiale- og prismæssigt. På Miljømærkesekretariatets hjemmeside kan du finde en liste over hvem der har licens til at bygger svanemærkede huse. Som privat køber kan du også forhøre dig hos et firma, som du ønsker et hus fra. Mange firmaer kan udvikle og opføre et hus Svanemærket, hvis du ønsker det. De skal søge om licens til huset og få det godkendt af Miljømærkesekretariatet før det er svanemærket.
Du kan se tegninger, priser og billeder m.m. af 86 forskellige svanemærkede huse her.
Byggegrunden
Inden byggeriet begynder, er det en god ide at tænke over selve grunden, så terrænforhold og orientering i forhold til verdenshjørner spiller sammen med husets placering.
Tjekkliste for byggegrunden |
1. fase: Planlægning |
2. fase Gennem-førelse |
Diskuter og aftal indretningen af byggepladsen med rådgivere og håndværkere. Hvis det er muligt at indrette pladsen, så tung kørsel undgås på dele af grunden, giver det væsentligt bedre vilkår for din kommende have. Tunge maskiner komprimerer jorden, så den fx skal grubes, før der kan sås og plantes. Tung kørsel skader mindst i sommerperioden. |
|
|
Husk at "Regulativ for bygge- og anlægsaffald" også gælder for private (kan ses på www.hillerod.dk). Byggeaffaldet skal sorteres, og affald må aldrig nedgraves. |
|
|
Undgå terrænændringer. Af hensyn til områdets helhedsindtryk bør terrænet respekteres, således at bygningerne "følger" terrænet evt. ved forskudte etager. Det har også den fordel, at større mængder jord ikke skal fjernes eller flyttes. Det er dyrt at fjerne jord. Du skal desuden være opmærksom på at lokalplanen har bestemmelser om terrænreguleringer. |
|
|
Tilstræb korte ledningsanlæg. |
|
|
Til top
Husets orientering og indretning
Tjekliste for husets orientering og indretning 1. fase: Planlægning 2. fase: Gennemførelse |
1. fase |
2. fase |
Placer huset på grunden, så der er taget hensyn til adgangsforhold til huset og til gode udnyttelsesmuligheder af haven og opholdspladser omkring boligen. En placering af boligen i grundens nordøstlige del er ofte fordelagtig. |
|
|
Orienter den vigtigste facade og større vinduer og glasdøre mod sydøst, syd eller sydvest af hensyn til den passive solvarme og god kontakt til haven. Den længste bygningsfacades afvigelse fra syd bør være mindre end 45 o. |
|
|
Undgå væsentlige skygger på sydøst-, syd- og sydvestvendte facader. Det giver optimale dagslysforhold. Den gennemsnitlige solenergiindstråling på bygningen bør ikke reduceres med mere end 20% p.g.a. skygger, orientering og terræn. |
|
|
De rum, der kræver opvarmning, placeres mod syd eller sydvest (særligt opholdsrum), mens de rum, der kun kræver delvis opvarmning, orienteres mod nord eller nordøst (indgang, bryggers, toilet, bad, soveværelser m.m.). |
|
|
Tilstræb en kompakt og "glat" bygningskrop for at modvirke varmetab. Forholdet mellem bygningsoverfladen (A) og volumen (V) bør være A/V < 0,65 m |
|
|
Eventuelle udestuer, vindfang, viktualierum, udhuse og lignende uopvarmede rum placeres som lægivere op ad hovedhuset. |
|
|
Modvirk overophedning inde i huset om sommeren ved et passende tagudhæng eller afskærmning. |
|
|
Til top
Materialer
Det er vanskeligt at vælge de rette miljøvenlige byggematerialer blandt dagens mange tusinde byggekomponenter, men det kan ofte svare sig at investere i gode materialer, der holder længe og bliver smukkere med tiden. Tænk også på, at det er hensigtsmæssigt at de forskellige materialer i fx et tag har samme levetid. Traditionelle byggematerialer som fx tegl er tilpasset det danske klima og kan ofte være fremstillet lokalt eller regionalt, så de ikke skal transporteres over lange afstande.
Tjekliste for materialer 1. fase: Planlægning 2. fase: Gennemførelse |
1. fase |
2. fase |
Bygninger, der kan nedtages, adskilles og genanvendes vil oftest være mere miljøvenlige at vedligeholde. Anvend naturlige materialer, der kan genanvendes ved nedknusning, til omsmeltning, afbrænding o.l. For eksempel brændt og ubrændt tegl, beton, metaller og ikke-imprægneret træ. |
|
|
Anvend grus-erstatning i form af knust beton til belægninger. |
|
|
Undgå kompositmaterialer - det vil sige komponenter der er sammenkittede af flere forskellige materialer (fx sandwichelementer, laminatplader mv.) og materialer der skal til deponi (imprægnerede materialer, glasuld, materialer som indholder PVC og asfalt). |
|
|
Anvend ikke PVC og halogenholdige materialer fx ved elkabler, kontakter, vandinstallationer, afløbsrør og vinduer. |
|
|
Anvend ikke opskummede produkter, der indeholder CFC eller HCFC. |
|
|
Anvend danske træsorter fx rødkernesorter som lærk eller douglas til udvendige konstruktioner. Disse træsorter er harpiksholdige og har en naturlig imprægnering. |
|
|
Beskyt træ ved hjælp af husets konstruktion frem for kemisk. Træhuse skal have et godt udhæng, og træ skal ikke have jordkontakt. Populært sagt skal træhuse have hat og støvler på! Hvis der anvendes trykimprægneret træ bør det enten være NTR-mærket eller imprægneret med midler godkendt af Miljøstyrelsen. |
|
|
Anvend kernetræ frem for splintved specielt til vinduer, udvendige døre og karme, da det har en lagt bedre levetid. |
|
|
Undgå produkter indendørs som afgiver skadelige stoffer. Kig efter produkter, der er mærket med "Dansk Indeklima Mærkning" eller andre miljødeklarerede materialer. |
|
|
Brug tunge materialer i de indvendige konstruktioner (fx tegl, klinker og beton) særligt i sydvendte rum. Det udjævner temperaturvariationerne ved, at varme fra solindfaldet bliver lagret i de tunge konstruktioner. Herved opnås varmebesparelser om vinteren og et godt indeklima om sommeren. |
|
|
Anvend naturlige gulvmaterialer som naturstens-, klinke-, linoleums- eller trægulve. Vedligehold trægulve med linoliefernis eller koldpresset linolie. |
|
|
Anvend overfladebehandling der ikke afgasser, som kan "ånde" og har gode vedhæftningsegenskaber fx limfarve og silikatmaling. Vælg maling og lak med mal-kode 00-1, det vil sige vandbaserede og uden organiske opløsningsmidler. |
|
|
Kontakt miljøkonsulenter (se liste) for mulighed for alternativ isolering fx papiruld, høruld og perlite. |
|
|
Anvend koldpresset linolie ved træbeskyttelse af udendørs træværk. |
|
|
Anvend hydraulisk kalkmørtel, samt kalkning eller silikatmaling ved murværk. |
|
|
Anvend fugemasser, der er miljøvenlige (vandbaserede). Udfør kalfatringsfuger omkring døre og vinduer som mørtelfuger ved murværk. |
|
|
Undgå opskumning under tegltage som erstatning for understrygning. |
|
|
Tænk fra start på at anvende rengørings- og vedligeholdelsesvenlige materialer, så brug af rengøringsmidler minimeres i husets samlede levetid. |
|
|
Overvej anvendelse af genbrugsmaterialer fx mursten og tagsten. |
|
|
Til top
El
Elbesparelser er både økonomisk og miljømæssigt interessante for den enkelte boligejer.
Tjekliste for el 1. fase: Planlægning 2. fase: Gennemførelse |
1. fase |
2. fase |
Skab gode dagslysforhold, og dermed mindre behov for kunstlys. Anvend lyse farver indendørs. Tænk især på gode dagslysforhold ved boligens "arbejdspladser" i køkken og kontor. Lyse rum med dagslys fra flere sider, fx fra vinduesfelter over døre eller fra ovenlys, kræver mindre kunstbelysning. Farver kan dog også samle og bringe fokus på fx en hyggekrog og dermed mindske behovet for generel belysning. Dagslysoptimering er behandlet i DS 700 (Dansk Standard), som du kan finde på www.ds.dk. |
|
|
Vælg faste lysarmaturer med plads til energisparepærer, og brug elsparepærer eller LED belysning (lysledere). |
|
|
Begræns udendørs belysning. Tilslut bevægelsesfølere eller skumringsrelæ. |
|
|
Overvej hvilke elforbrugende apparater, der er brug for, da opvaskemaskiner, tørretumblere, køkkenmaskiner m.v. bruger meget strøm. |
|
|
Undgå helst tørretumbleren der er den helt store elsluger. Hvis der etableres tørretumbler så anvend en kondenserede tørretumbler. |
|
|
Hårde hvidevarer mærkes ved energipilemærkning fra A til G, hvor A er bedst. Køb A-mærkede produkter. Du kan se de mest energibesparende hårde hvidevarer, elsparepærer mv. på Elsparefondens apparatliste. Se www.elsparefonden.dk |
|
|
Vandforbrugende hårde hvidevarer (vaske- og opvaskemaskiner) bør tilsluttes såvel varmt som koldt vand, da det kræver mere energi, hvis maskinerne opvarmer vandet med el. |
|
|
Etabler ekstra solcelleanlæg til elproduktion på sydligt orienterede tage. |
|
|
Skab let adgang til eftersyn af installationer og samlinger |
|
|
Til top
Varme, isolering og ventilation
I en fremtid med knappe energiressourcer og stigende energipriser vil det være vigtigt, at boligen er energieffektiv, og at forbruget er så lavt så muligt. Kommunen anbefaler derfor at husene opfylder kravene til ”energiklasse 1”, at de trykprøves og termofotograferes for at dokumentere at de opfylder energikravene, samt at de klargøres til opsætning af solfangere og solceller.
Isolering af ydervægge, tag, gulv, vinduer og døre er afgørende for energiforbrug og komfort i boligen. Den optimale isoleringstykkelse hænger sammen med isolationsevnen af isoleringsmaterialet, og bør derfor tilpasses de enkelte forhold i konstruktionernes delelementer. God isolering sparer meget energi. Isolering bør indtænkes allerede i projekteringen, idet det kan kræve særlig konstruktions- eller designmæssige tiltag at undgå kuldebroer. I moderne byggeri er varmetabet ca. 30% fra vægge, tag og gulv, 40% fra ventilation og 30% fra vinduer og døre.
Vinduer og døre
Isoleringsevnen, kuldebroer og tæthed er vigtigt ved valg og isætning af vinduer og døre.
Vinduer og døre slipper generelt langt mere varme ud end fx vægge, fordi de isolerer dårligere. Vinduer med en lav U-værdi slipper mindst varme ud. Rudens U-værdi angiver glassets isoleringseffekt. Vinduets samlede U-værdi angiver den samlede isoleringseffekt, som er sammensat af rudens og karmens isoleringsevne.
Standard U-værdi for lavenergiruder, målt for midten af ruden (2006) |
To-lags glas |
1,1 W/m²K |
Tre-lags glas |
0,5 W/m²K |
Ruderne udgør en forholdsvist lille del af vinduernes samlede pris, og derfor kan merprisen for gode trelagsruder ofte være begrænset.
Hvis vinduesarealerne er for store, bliver der for varmt i rummene bag de store vinduesarealer. Et fast udhæng over de sydvendte vinduer kan afskærme for solen om sommeren (fordi den står højt på himlen), mens det om vinteren lukker det meste af solen ind. Mod øst og vest hjælper et udhæng over vinduerne praktisk taget ikke.
Vinduerne giver dagslys, som både er en kvalitet i boligen og er med til at reducere elforbruget til belysning. Jo tættere overkanten af ruden kan komme på undersiden af loftet, desto længere ind i rummet kommer lyset.
Ventilation
Husene skal være tætte for at sikre et lavt energiforbrug, men det er vigtigt, at der er tilstrækkelig ventilation i boligen – hverken for meget eller for lidt. I boliger skal luftcirkulationen være så stor, at al luften bliver udskiftet hver anden time. Det sikrer et sundt og behageligt indeklima. Det anbefales med 30 m3/h pr. person. Udskiftes der dobbelt så meget luft pga. sprækker og andre utætheder, betyder det en fordobling af varmeforbruget til opvarmning af den kolde udeluft.
Et mekanisk ventilationsanlæg med varmegenindvinding sørger for at luften udskiftes uden at varmen går tabt. Du kan altid opnå ekstra ventilation gennem vinduerne eller ved regulering af ventilationsanlægget, men det mekaniske ventilationssystem med varmegenvinding fungerer kun fornuftigt, når bygningen er tæt. Hvis du har åbne vinduer i en længere periode bør du derfor slukke for ventilationssystemet.
Som alternativ til mekanisk ventilation kan huset ventileres med naturlig ventilation. Naturlig ventilation drives vha. trykforskelle i ude- og indeluften, der fremkommer af temperaturforskelle eller ved vindpåvirkning. Designet af en naturligt ventileret bygning skal sammenkædes med bygningens arkitektur og udformning. Fordelene ved naturlig ventilation er lavere anlægs- og driftsomkostninger. Ulemperne er, at den er afhængig af udeklimaet, at udeluften er ufiltreret, og at muligheden for varmegenvinding ikke er tilstede. I sommerperioden kan det være svært at opnå en tilfredsstillende luftudskiftning, hvis udetemperaturerne er høje og vindpåvirkningen lille, og om vinteren kan ventilationsluften virke kold.
Tjekliste for varme, isolering og ventilation 1. fase: Planlægning 2. fase: Gennemførelse |
1. fase |
2. fase |
Anvend 3-lags lavenergiruder (max. U-værdi 0,5 W/m²K) og A-mærkede vinduer og yderdøre. |
|
|
Overvej gulvvarme, som giver mulighed for lav fremløbstemperatur og giver en stor komfort (kan også anvendes ved trægulve). |
|
|
Etablér termostatstyret varme overalt. Da området er fjernvarmeområde, anbefales forholdsvis store radiatorer med min. 30 graders afkøling. |
|
|
Installer solvarmeanlæg. Hillerød Kommune giver et tilskud på maks. 140€ pr m2 |
|
|
Hvis du ikke installerer solvarme, så vælg en 150 liter varmtvandsbeholder med plads til en el-patron i toppen (merpris ca. 100 kr.), den kan bruges hvis der senere skal installeres solvarme. |
|
|
Solafskærmning kan minimere behov for ventilation p.g.a. overophedning. Huset bør designes så indendørstemperaturen ikke overstiger 26 o. |
|
|
Etabler et varmesystem der sikrer størst mulig afkøling og lavest mulig returtemperatur for fjernvarmevandet. |
|
|
Begræns antallet af steder hvor der tappes varmt vand, og placer dem centralt med korte rør og lille diameter. |
|
|
"Finske Masseovne" og moderne brændeovne er effektive, men der udledes ved optænding generende og uforbrændte røggasser, så det er derfor ikke ubetinget en god ide med brændeovne i et parcelhusområde. |
|
|
Etabler mekanisk ventilation med varmegenvinding |
|
|
Overvej solvægge som alternativ til normale facader fx til forvarmning af frisk luft. |
|
|
Til top
Vand
I Danmark har vi endnu adgang til rent grundvand, men det er en resurse der skal bruges med omtanke og beskyttes. Forbruget af vand bør begrænses og unødvendigt vandforbrug undgås.
Tjekliste for vand 1. fase: Planlægning 2. fase: Gennemførelse |
1. fase |
2. fase |
Etabler toiletter med 4 liters skyl eller med 2-skylssystem (3-6 liter toiletter). |
|
|
Monter termostatisk blandingsbatteri og sparebruser ved brusebadet. |
|
|
Monter vandsparehaner eller spareaggregater ved håndvask og køkkenvask. |
|
|
Etabler opsamling af regnvand fra tag til havevanding. |
|
|
Undgå havevanding med vand fra hanen |
|
|
Til top
Affald
Det er vigtigt at nedbringe mængden affald og sikre nem sortering af affald helt fra byggeriets start. Ca. 30 % af vores almindelige dagrenovation kan komposteres. Du kan tilmelde dig Hillerød Kommune´s ordning for indsamling af storskrald 4 gange årligt, ligesom private husstande kan få hugget grene til flis til brug i haven. Private husstande får udover en beholder til restaffald også en beholder til papir og aviser/ugeblade. Batterier kan afleveres i en gennemsigtig plastpose, der lægges på låget af restaffaldsbeholderen.
Tjekliste for affald 1. fase: Planlægning 2. fase: Gennemførelse |
1. fase |
2. fase |
Skab plads til sortering af affald i køkkenet og ved skraldestativer. |
|
|
Skab plads i boligen til midlertidig opbevaring af flasker, pap og miljøfarligt affald, der kan afleveres i lokale containere eller på genbrugsstationen. |
|
|
Skab plads i haven til hjemmekompostering af vegetabilsk køkkenaffald. Komposteringen skal foregå i en lukket beholder med skadedyrssikret bund og låg. Store grene og tornede buske er vanskelige at kompostere og kan i stedet afleveres på genbrugsstationen. |
|
|
Affaldet skal i byggeperioden sorteres i det maksimale antal fraktioner, som Hillerød Kommune kan anvise afsætning for. |
|
|
Vær opmærksom på, at afbrænding af affald, herunder også haveaffald, ikke er tilladt i byzone. |
|
|
Sørg for dokumentation vedrørende materialer og overflader, så du og dem du en dag sælger huset videre til kan vedligeholde og renovere/nedrive huset mest muligt miljørigtigt. |
|
|
Til top
Haveanlæg
Tjekliste for Haveanlæg 1. fase: Planlægning 2. fase: Gennemførelse |
1. fase |
2. fase |
Fjern alle "spor" af byggeplads og løsn derefter jorden i dybden. En gængs metode er grubning, hvor en stor ståltand spændes efter fx en rendegraver og løsner jorden ned i 60 cm´s dybde, uden at blande jordlagene. |
|
|
Kør ca. 20-30 cm muld på, gerne kompostberiget, uden brug af tunge maskiner. Brug trillebøren! |
|
|
Planlæg beplantningen så de højeste planter, der kan give læ for nordenvinde, placeres mod nord - med skyldigt hensyn til naboer. Skab "solfælder" med beplantningen ved opholdsterrasser mv. Se de mange forslag til planter i Kvalitetsplanen for Ullerødbyen. |
|
|
Plant planter der er tilpasset det danske klima, så vanding undgås. |
|
|
Undgå bar jord og skab i stedet et godt bunddække, som hindrer ukrudt i at få magten uden anvendelse af sprøjtemidler. |
|
|
Vælg frugt- og bærbærende buske og træer til gavn for mennesker og dyreliv. |
|
|
Etabler en tørreplads, evt. overdækket, som erstatning eller supplement til en tørretumbler. |
|
|
Anvend ikke trykimprægneret træ i haven, brug fx lærketræ i stedet. |
|
|
Anvend ikke sprøjtemidler mod skadedyr, ukrudt og plantesygdomme som ikke er godkendt til økologisk dyrkning. |
|
|
Overvej en urtehave, så familien selv kan dyrke en del af sine grønsager. |
|
|
Overvej at beskytte facader med beplantning. Vedbend er stedsegrøn og selvhæftende og virker på en nordmur lettere isolerende og beskytter mod slagregn, sol og frost. På træværk og pudsede facader skal der ikke anvendes selvhæftende planter, men her kan facadebeplantning ske med espalier eller wiresystemer, der kan tages ned ved vedligeholdelse af muren. |
|
|
Overvej at skabe et vandmiljø i haven med regnvand fra tagene. Enten et sumpmiljø med max 10 cm's dybde eller så dybt et vandhul (ca. 80 cm's dybde), at frostfri overvintring af frøer er mulig. |
|
|
Overvej udlæg til et mere "vildt" område i haven fx med engkarakter, hvor græsset ikke slås i perioder. |
|
|
Til top
Henvisninger til organisationer m.v:
Hillerød Kommune
Telefon 7232 0000
Miljø, Byg og Beredskab:
Byggesagsbehandling, bygningsdele, installationer, boligudformning, indretning af grunden, miljø, Concerto II
Trafik, Vej og Park:
Veje, belægninger
Hillerød Forsyning, Ægirsvej 7:
Regnvand, spildevand, el, vand, varme
Genbrugsstationen/Materielgården, Rønnevangsallé 5:
Affald, genbrug, kompostbeholdere
Andre relevante kontakter:
Landsforeningen Økologisk Byggeri
Foreningen bæredygtige byer og bygninger
Det grønne hus i Køge
Center for bygningsbevaring
Energitjenesten
Teknologisk Institut
Go'Energi
Samvirkende Energi- og Miljøforeninger
SolEnergicenteret
Miljøstyrelsen
Energistyrelsen
Til top