Forside Borgere Integration Information til nye ...

Find det hurtigt

Kontakt

Borger- og Socialservice

Trollesmindealle 27

3400 Hillerød

Tlf. 7232 0000

Fax 7232 3213

borgerservice@hillerod.dk

Information til nye udenlandske borgere i Hillerød

Ankomst til Hillerød

Når du får opholdstilladelse i Danmark, beslutter Udlændingestyrelsen, om du er omfattet af Integrationslovens bestemmelser. Dette fremgår af din opholdstilladelse.

Borger- og Socialservice har ansvaret for at modtage nye flygtninge i kommunen og har ansvaret for den sociale indsats i de første 3 år.

Jobcentret har ansvaret for at modtage andre udlændinge, der er omfattet af integrationslovens bestemmelser.
Jobcentret har også ansvaret for den beskæftigelsesrettede indsats for gruppen af flygtninge.

Hvis du er omfattet af integrationsloven...

kaldes de første 3 år af dit ophold her i Danmark for "integrationsperioden". Integrationsperioden starter fra det tidspunkt, hvor du flytter til Danmark, eller fra det tidspunkt du får meddelt opholdstilladelse, hvis ansøgningen er indgivet her i landet.

I integrationsperioden tilbyder Hillerød Kommune dig et introduktionsprogram, der bl.a. består af danskundervisning. Du har pligt til at deltage i det aftale introduktionsprogram, og det er vigtigt, at du deltager aktivt.

Danskundervisning

Alle udlændinge, der er omfattet af integrationsloven, skal tilbydes danskuddannelse med mindre særlige grunde taler imod dette. Derudover kan kommunen henvise andre voksne udlændinge over 18 år, der har gyldig opholdstilladelse i Danmark, og som er folkeregistreret i kommunen. Det gælder fx selvforsørgede udlændinge, der er ude af integrationsperioden, au pairs, EU-borgere m.fl.
Hvis Hillerød Kommune henviser en udlænding til danskuddannelser, betaler kommunen for undervisningen.

Yderligere information

Kontakt Jobcenter Hillerød for at få mere at vide om introduktionsprogrammet og om danskundervisning.