Forside Borgere Familier, børn og un... Vielse og registrere...

Find det hurtigt

Kontakt

Borger- og Socialservice

Trollesmindealle 27

3400 Hillerød

Tlf. 7232 0000

Fax 7232 3213

borgerservice@hillerod.dk

Vielse og registreret partnerskab

Skal I giftes eller indgå registreret partnerskab? Få svar på jeres spørgsmål her.

 

Før I kan indgå ægteskab/registreret partnerskab

Før I kan indgå ægteskab eller registreret partnerskab, skal I udfylde en ægteskabserklæring eller en partnerskabserklæring og sende den til Borger- og Socialservice.  

Ægteskabserklæring og prøvelsesattest

Begge parter skal udfylde og underskrive ægteskabserklæringen som sendes/afleveres i Borger- og Socialservice. Herunder kan du se hvilke papirer du skal aflevere sammen med erklæringen - hvis du er i tvivl så kontakt Borger- og Socialservice.  

Når papirerne er afleveret udsteder Borger- og Socialservice en prøvelsesattest, som I skal aflevere til den kirke eller kommune, som skal forestå vielsen/registreringen. Prøvelsesattesten er gyldig i 4 måneder fra udstedelsesdatoen.

Sagsbehandlingstiden i kommunen er 2-3 uger.

Hvilke papirer skal I vedlægge ægteskabserklæringen?  

Danske statsborgere skal vedlægge:

  • kopi af eller original dåbsattest eller navnebevis, hvis du/I er født før 1960.
  • skilsmissebevilling eller dom hvis en eller begge parter tidligere har indgået ægteskab. Domme skal endvidere være forsynet med en påtegning fra retten om, at de ikke er anket.
  • skifteretsattest hvis et tidligere ægteskab er ophørt ved død. Af skifteretsattesten skal det fremgår, at boet er afsluttet.
  • Fulde navn og adresse på 2 vidner ved borgerlig vielse.

Udenlandske statsborgere skal aflevere erklæringen personligt og medbringe

  • pas
  • dokumentation for lovligt ophold i Danmark i form af opholdstilladelse, visum, flybillet eller lignende
  • fødsels-, dåbs- eller navnebevis
  • civilstandsattest (har du boet i flere lande skal der være en fra hvert land)
  • evt. skilsmissepapirer eller dødsattest for tidligere ægtefælle. Disse dokumenter skal forinden være godkendt i kommunen.
  • Fulde navn og adresse på 2 vidner ved borgerlig vielse
  • Erklæring efter ægteskabslovens § 11b se http://www.familiestyrelsen.dk/

Udenlandske dokumenter skal være:

  • oversat til engelsk, tysk eller dansk
  • det originale dokument skal være legaliseret med stempel fra pågældende lands fagministerium, udenrigsministerium samt den stedlige danske repræsentation i det pågældende land. Kontakt evt. Borger- og Socialservice for yderligere information
  • originale dokumenter skal fremvises sammen med oversættelsen.

Såfremt en evt. skilsmisse har fundet sted i udlandet eller begge parter er udenlandske statsborgere kan ekspeditionstiden desværre ikke oplyses.

Hvis begge har adresse i udlandet, og ønsker at blive viet i Danmark, koster det 500 kr.

Personer under 18 år skal tillige vedlægge

  • tilladelse fra kommunen
  • forældrenes skriftlige samtykke.

 

Borgerlig vielse på Hillerød Rådhus

På forsiden af ægteskabs-/partnerskabserklæringen kan I skrive den dato og tid I ønsker at bliver at blive viet/registreret, så vil vi prøve at efterkomme jeres ønske.

Borgerlig vielse aftales med Borger- og Socialservice gerne 1 måned før.

Vielsen skal overværes af 2 vidner. Det må gerne være familie. Hvis I ikke har mulighed for selv at stille med vidner, sørger Borger- og Socialservice for dette. Vi henstiller til at dette sker i hverdage.

I kan blive viet på Hillerød Rådhus på følgende tidspunkter:

Mandag-onsdag kl. 10-14.00
Torsdag kl. 12-17.00
Fredag kl. 10-12.30
Lørdag kl. 9-12.00


Kirkelig vielse

Kirkelig vielse aftales med kirkekontoret for den kirke, hvor vielsen ønskes foretaget.

Ændring af navn

Hvis I vil skifte navn i forbindelse med vielsen, skal I udfylde en navneændrings-blanket. Blanketten skal afleveres til kirkekontoret i det sogn, hvor en af jer bor, uanset om I skal vies på Rådhuset eller i kirken. Det er Kirkekontoret som foretager navneændringen. I kan få yderligere information på www.personregistrering.dk, hvor I også kan finde ansøgningsblanketten.