Hillerød Kommunes Beskæftigelsesplan
Hillerød Kommune skal hvert år udarbejde en Beskæftigelsesplan for det kommende år. Beskæftigelsesplanen er kommunens plan for, hvordan kommunen vil imødekomme de beskæftigelsespolitiske udfordringer.
Beskæftigelsesministeren udmelder hvert år beskæftigelsespolitiske mål. Herudover kan Hillerød Kommune fastlægge supplerende lokale mål på baggrund af særlige, lokale beskæftigelsespolitiske udfordringer.
Ifølge bekendtgørelse om ansvaret for og styringen af den aktive beskæftigelsesindsats, § 12, skal Beskæftigelsesplanen som minimum indeholde:
- Beskæftigelsesministerens mål for beskæftigelsesindsatsen
- En beskrivelse af de vigtigste beskæftigelsespolitiske udfordringer
- Strategi og mål for den borgerrettede og virksomhedsrettede indsats
- Budget for beskæftigelsesindsatsen i Jobcenter Hillerød
Et udkast til Beskæftigelsesplanen er hvert år i høring i perioden fra den 1. juni til den 31. august i Det lokale Beskæftigelsesråd og Hillerød Handicapråd, og Beskæftigelsesregion Hovedstaden & Sjælland afgiver kommentarer.
Se Beskæftigelsesplan 2007 her.
Se Beskæftigelsesplan 2008 her.
Se Beskæftigelsesplan 2009 her.
Se Tillæg til Beskæftigelsesplan 2009 her.
Se Beskæftigelsesplan 2010 her.
Se Beskæftigelsesplan 2011 her.
Se Beskæftigelsesplan 2012 her.
Se Beskæftigelsesplan 2013 her.