Det lokale Beskæftigelsesråd
Etableringen af Det lokale Beskæftigelsesråd følger den danske tradition for at inddrage arbejdsmarkedets parter i beskæftigelsesindsatsen.
I Det lokale Beskæftigelsesråd samles således repræsentanter for lønmodtagerne, arbejdsgiverne, de praktiserende læger, invalideorganisationerne og kommunen. Rådets sammensætning betyder, at rådet tilsammen har en bred viden om arbejdsmarkedet både i forhold til virksomhederne og i forhold til de ledige borgere.
Overordnet set har Det lokale Beskæftigelsesråd efter lovgivningen to hovedopgaver:
- Rådgive de ansvarlige for beskæftigelsesindsatsen i jobcentret.
- Samordne og udvikle den lokale forebyggende indsats for personer, der har svært ved at klare sig på arbejdsmarkedet.
Det lokale Beskæftigelsesråd skal en gang om året udarbejde en plan for, hvilke initiativer der påtænkes gennemført i det kommende år med henblik på at styrke den virksomhedsrettede indsats. Formålet med planen er at beskrive, hvordan Det lokale Beskæftigelsesråd vil understøttes indsatsen i Jobcenter Hillerød via særlige, virksomhedsrettede lokale initiativer, herunder tværkommunale aktiviteter og initiativer.
Se Det lokale Beskæftigelsesråds Virksomhedsrettede plan for 2013 her.
Det er muligt at ansøge Det lokale Beskæftigelsesråd om midler til beskæftigelsesrettede projekter. Ansøgningsskema findes i boksen til højre på siden.