Salg af kort

Brugsret

Hillerød Kommune har ejendomsretten til det tekniske kort. Eksterne brugere kan købe data - enten på digital form eller udtegnet af Hillerød Kommune i papirform eller på plastic. I den forbindelse erhverves almindelig brugsret.

Brugsretten omfatter ret til at anvende de rekvirerede kortdata i brugerens egen virksomhed. Brugeren må ikke sælge eller overdrage brugsretten til tredjepart.

 

Videregivelse til andre, herunder erhvervsmæssig udnyttelse og distribution mod - eller uden - vederlag, er ikke tilladt. Digitale kopier af det tekniske kort må midlertidigt udleveres til brugerens konsulenter ved løsning af opgaver for brugeren. Dette giver ikke konsulenten ret til udnyttelse af data til andre formål.

 

Grafiske produkter må udleveres til konsulenter, kunder, entreprenører, myndigheder og andre, når dette sker som et led i brugerens almindelige virksomhed. Udlevering af grafiske produkter til tredjepart til brug for tredjeparts administration, registrering, planlægning, projektering, digitalisering eller lignende er ikke tilladt.

 

Ved enhver brug af kort eller data i strid med reglerne i denne vedtægt, bortfalder rekvirentens ret til at erhverve data fra kommunens kortværk.

 

 

Reproduktion og publicering

Ved enhver gengivelse af det tekniske kort anføres tydeligt på kortet: "Copyright (C) Hillerød Kommune".

 

I det omfang publiceringen sker digitalt må dette kun ske i rasterformat og kun overlejret med brugerens egne informationer.

 

 

Ansvar

Hillerød Kommune påtager sig intet ansvar, som følge af fejl eller mangler i de leverede produkter, hverken overfor brugeren eller tredjepart. Hillerød Kommune påtager sig snarest muligt, at afhjælpe væsentlige fejl eller mangler, der måtte konstateres i det tekniske kort. Brugeren har ved sådanne fejl alene krav på afhjælpning, og kan ikke gøre andre krav gældende, herunder økonomiske tab, som skyldes fejl eller mangler ved det tekniske kort.

 

 

Køb af kortdata

Kortoplysninger kan købes på følgende måder :

 

1.      Plot af kortdata på analog form eller i PDF format.

2.      Overførsel af data på digital form for af et nærmere fastlagt område.

3.      Plot af luftfoto.

4.      Abonnement

 

 

Udtegning

Plot i standardmål på papir.  

 

Pris pr. plan

 

 

Pris pr. styk

A4-format

90 kr.

A3-format

150 kr.

A2-format

220 kr.

A1-format

250 kr.

A0-format

285 kr.

 

Plot i forbindelse med gravetilladelser, byggesager m.v. af ejerens ejendom på papir er gratis. Plot med specielt indhold kan leveres mod tillæg til gældende priser for standardudtegning. Merprisen fastlægges ved vurdering af den ønskede leverance.

 

 

Køb af digitale data

Ved køb af en del af det tekniske kort betales henholdsvis leveringsomkostninger og en datapris pr. ha. Følgende priser gælder:  

 

Område

Leveringsomkostninger

Afregnes efter medgået tid,

dog minimum ½ time: 325,00 kr.

Pris pr. hektar

Byområde

Minimum 325,00 kr.

80,00 kr.

Landområde

Minimum 325,00 kr.

20,00 kr.

 

Digitale kort leveres i følgende formater: DGN, DXF og MapInfo.

 

 

Plot af luftfoto  

 

Pris pr. plan

 

 

Pris pr. styk.

A4-format

90 kr.

A3-format

150 kr.

A2-format

220 kr.

A1-format

250 kr.

A0-format

285 kr.

 

Det er muligt at tegne abonnement på adgang til hele det tekniske kort eller dele heraf. Gennem ordningen erhverver rekvirenten brugsret til databasen, eller dele af denne. Brugsretten omfatter:

  • ret til at modtage kopi af det tekniske kort, eller dele heraf
  • ret til at modtage eller producere grafiske produkter fra det tekniske kort
  • ret til at modtage ajourføring af det tekniske kort

Rekvirenten modtager årligt opdateringer af det tekniske kort, idet der foretages en løbende registrering af ændringer eller tilføjelser af de vigtigste elementer i kortet. På grundlag af luftfoto, revideres det tekniske kort en gang årligt for disse elementer. Mindre vigtige elementer ajourføres systematisk hver 5. år.

 

Abonnementsordningen betales ved et tilslutningsbidrag og et årligt ajourføringsbidrag.

Omfang og betalingsforhold m.v. i forbindelse med abonnementsordninger fastlægges i en kontrakt mellem rekvirenten og Hillerød Kommune.

 

Alle priser i prislisten er momsfrie.

 

Bestilling og kontaktinformation

It-udvikling

Trollesmindealle 27

3400 Hillerød 

Tlf: 7232 9135 eller 7232 9132 

Mail: it@hillerod.dk

 

Sidst opdateret den 10. marts 2008 kl. 15:00

Kontakt

Vidste du, at den nye Hillerød Kommune har mere end 46.000 indbyggere?