Sammenhængen mellem lands-, region- og kommuneplanlægning
Plansystemet er opbygget som et rammestyringssystem, hvor hvert niveau
fastlægger rammerne for det underliggende niveau.
Kommuneplanen er både underordnet landsplanlægningen og de regionale
udviklingsplaner. Det vil sige at kommuneplanen skal holde sig indenfor de
rammer, der udstikkes på landsplan gennem landsplandirektiver, statens
interesser i kommuneplanlægningen og landsplanredegørelsen. Desuden
må kommuneplanen ikke stride imod intentionerne i de regionale
udviklingsplaner. Kommuneplanen fastlægger rammerne for lokalplanerne.
Lokalplanerne er det sidste led i planpyramiden.
Kommunerne udarbejder selv kommuneplaner. En kommuneplan består af en
planstrategi, hovedstruktur, rammer og retningslinier. Kommuneplanen
beskriver strategien og retningslinierne for en lang række emner, bl.a.
boligudbygning, erhvervsudbygning, rekreative arealer osv.
Du kan finde mere information på By- og Landskabsstyrelsens
hjemmeside.
Landsplanlægningen
Landsplanlægningen ligger under miljøministeren, som har mandat til at
gribe ind i kommunernes planlægning. Miljøministeren har ikke bare ret, men
også pligt til at gribe ind, hvis kommunens planlægning ikke holder sig
indenfor de rammer, som angives i landsplanlægningen. Landsplanlægningen
indeholder overordnede planprincipper, som eks. udpegning af
landsdelscentre og sikring af fingerbystrukturen i hovedstadsområdet.
Det nye Danmark - Landsplanredegørelsen
Miljøministeriet offentliggjorde i 2006 en landsplanredegørelse med 5
pejlemærker:
- Der skal være forskel på by og land.
- Udviklingen skal komme hele Danmark til gode.
- Planlægningen skal basere sig på respekt for byernes identitet, naturen,
miljøet og landskabet,
- Fysisk planlægning og investeringer i infrastruktur skal spille tæt
sammen.
- Den fysiske planlægning skal være helhedsorienteret.
Se landsplanredegørelsen på By- og Landskabsstyrelsens
hjemmeside.
Fingerplan 2007 - Landsplandirektiv for hovedstadsområdet
Miljøministeriet offentliggjorde Fingerplan 2007 i juni 2007 som et
landsplandirektiv der gælder for hele hovedstadsregionen. I denne
fastholdes fingerplanen som overordnet styringsprincip, herunder bl.a.
prioritering af byvækst i byfingrene, fastholdelse af de grønne kiler til
rekreative formål og lokalisering af kontorarbejdspladser i nærheden af
togstationer. En række af den hidtidige regionplanens retningslinier er
hermed erstattet af regler i landsplandirektivet. Se Fingerplan 2007 på By- og Landskabsstyrelsens
hjemmeside
Oversigt over statslige interesser i kommuneplanlægningen
2009
Miljøministeriet offentliggjorde i 2006 en samlet oversigt over statslige
interesser i kommuneplanlægningen. De statslige interesser omfatter bl.a.
en række af de gamle regionplan-temaer. Den amlede oversigt er væsentlig,
idet denne oversigt danner grundlag for statslig indgriben i den kommunale
planlægning. Hvis de nye kommunerplaner ikke holder sig indenfor rammerne
af de statslige interesser, har miljøministeren således pligt til at
nedlægge veto. Oversigten kan findes på By- og Landskabsstyrelsens
hjemmeside.
Regional planlægning
Den regionale udviklingsplan udarbejdes af Region Hovedstaden og vedtages
politisk i Regionsrådet. Den regionale udviklingsplan skal beskrive den
fremtidige udvikling for regionens byer, landdistrikter og udkantsområder.
Og ud fra en helhedsvurdering sætte visioner og pejlemærker for en samlet
udvikling af storbyregionen på tværs af sektorområder, som natur og miljø,
erhverv og turisme, beskæftigelse, uddannelse, kultur, sundhed, mv. Den
regionale udviklingsplan indeholder ingen konkrete arealudlæg eller
grænser, men beskriver alene de regionale målsætninger i diagrammer.
Region Hovedstadens udviklingsplan
Region Hovedstaden er i øjeblikket i gang med at udarbejde en regional
udviklingsplan. På Regionen Hovedstadens
hjemmeside
kan man finde yderligere information om denne.
Kommunal planlægning
Kommuneplanen er den plan, hvor borgere, virksomheder,
interesseorganisationer mv. kan orienteres sig om mål og regler for
arealanvendelsen i deres kommune og lokalområde. Kommuneplanen dækker hele
kommunens areal.
Kommuneplanen udgør det nødvendige bindeled mellem på den ene side
landsplanlægningen og den regionale udviklingsplan, og på den anden side de
bestemmelser om anvendelse mv. af den enkelte ejendom, der fastlægges i
lokalplaner.
Kommunerne udarbejder som minimum hvert 4. år en strategi for den kommunale
planlægning, en planstrategi. Heri tages bl.a. beslutning om hvordan
kommuneplanen skal revideres – områdevist, temavist eller fuld revision.
Kommuneplanen bliver således som minimum delvist revideret hvert 4. år.
Kommuneplanen skal bestå af 3 dele: en hovedstruktur, retningslinier for
arealanvendelse og rammer for lokalplanlægningen. Kommuneplanen skal
desuden ledsages af en redegørelse for planens forudsætninger.
Kommuneplanen skal behandle følgende emner: Byzone og sommerhusområder,
forskellige byformål (boliger, erhverv, offentlige institutioner osv.),
detailhandel, trafikanlæg, tekniske anlæg, virksomheder med særlige
beliggenhedskrav, VVM-anlæg, støjforebyggelse, fritidsformål, jordbrug,
skovrejsning, lavbundsarealer – genopretning af vådområder,
naturbeskyttelse, kulturarv, landskaber, geologi, grundvand, vandløb, søer
og kystvande, kystnærhedszonen.
Kommunerne har overtaget ansvaret for planlægningen af det åbne land med
strukturreformen. Det nye kommunale ansvar for både byernes planlægning og
planlægningen i det åbne land giver mulighed for en helhedsorienteret
planlægning, hvor både by og naturinteresser integreres. Dette ansvar
stiller krav om en kvalificeret varetagelse af grænsen mellem by og land.
Indtil den nye kommune har vedtaget en ny kommuneplan, som indeholder
retningslinier for de nye emner, vil retningslinierne fra Regionplan 2005
som en overgangsordning være gældende i form af et landsplandirektiv.
Landsplandirektivet ophævet først når den nye kommuneplan er godkendt af
Miljøministeren.
Til top
