Kontakt

Natur og Byplan

By og Miljø

Trollesmindealle 27

3400 Hillerød

Tlf. 7232 0000

Fax 7232 3213

byplan@hillerod.dk

Slotssøkarreen

  Oversigtskort Slotssøkarreen 

Indstilling af områdefornyelse
Hillerød Byråd har den 8. oktober 2008 vedtaget budget 2009. Af budgetforliget fremgår at Slotssøkarrérenoveringen indstilles. Budgetforligspartierne er enige om at indstille områdefornyelsen og at genansøge om områdefornyelsesmidler, når kommunens økonomi er tilstrækkeligt forbedret. Som konsekvens heraf er der ikke afsat midler på kommunenes anlægsplan til realisering af Program for områdefornyelse i Slotssøkarréen.

Helhedsplan er fortsat grundlag for kommende lokalplanlægning
De kommunale investeringer i Slotssøkarréområdet, der er beskrevet i Program for områdefornyelse, bliver derfor ikke foretaget så hurtigt som forudset. Men byrådet ønsker fortsat, at helhedsplanen skal danne grundlag for udvikling af området. Ny lokalplanlægning kan derfor godt igangsættes, så der fastsættes konkrete rammer for både private og kommunale arealer i området.

Økonomiudvalget igangsatte i november 2008 lokalplanlægning for karrégruppe D mellem Torvet og Murer Toms stræde. Lokalplanen blev den 27. januar 2010 endeligt vedtaget af byrådet. Du kan se lokalplan nr. 315 for centerområde – Slotsøkarré D her.

Områdefornyelse
Byrådet godkendte den 26. marts 2008 program for områdefornyelse efter byfornyelsesloven som en del af realiseringen af Helhedsplanen for Slotssøkareen. Det var intentionen at kommunen i de næste 5 år investerede 40 mio. kr. i byrum, offentlige funktioner, rekreative arealer, trafik- og parkeringsløsninger og ikke mindst i udvikling af samarbejder mellem kommunen og de private interessenter i området. Det betød at kommunen kunne få 10 mio. kr. retur, som Velfærdsministeriet havde reserveret som refusion for disse byforbedringer i området.

Grundejere i 6 såkaldte ”Karrégrupper” har i november/december 2007 deltaget i møder, hvor ønsker til udviklingen og muligheder for samarbejder i de enkelte områder blev givet som input til programmet til områdefornyelsen.

Her kan du se Program for Områdefornyelse som er godkendt hos Velfærdsministeriet.

Efter vedtagelsen af budget 2009 har kommunen måtte meddele ministeriet, at kommunene ikke kan udnytte tilsagnet om refusion.

Helhedsplan 
Byrådet har den 30. januar 2008 godkendt Helhedsplan for slotssøkarréen. Byrådet drøftede de kommentarer, der har været til planen, mens den var i offentlig høring i september/oktober 2007. Byrådet besluttede at gennemføre ændringer i Helhedsplanen for følgende punkter:

Her kan du se helhedsplanen.

Helhedsplanen skal danne grundlag for ny(e) lokalplan(er) for området og handlingsplaner for de kommunale arealer, samt grundlag for samarbejder med grundejere m.v. for indgåelse af aftaler om planlægning og realisering. Der er gennemført en ny trafikal vurdering ud fra de udvalgte projekter.

Helhedsplanens hovedidéer
En ”grøn bymur” langs Slotssøstien er tænkt som et lodret afgrænsende og samtidigt samlende element med et historisk afsæt. Denne struktur skal bl.a. indramme den ny bebyggelse, der ønskes mellem Slotsgade og Slotssøen. Slotsbroforpladsen skal gå fra at være et uskønt og trafikbelastet sted til at blive en rigtig plads, hvor slot og by møder hinanden på værdig vis.

3 tværgående ”flows” er tænkt som den vandrette flydende bevægelse, der sine steder lader det moderne byliv pible helt ud i søen. ”Markedsflowet” indeholder bebyggelse til hotel m.v. på Markedspladsen og forbindelse mellem Markedspladsen, Fisketorvet og Posen. 

Delelementerne skal tilsammen skabe en flot søfront med god sammenhæng til sø og slot, et bedre byliv i spændende tværgående byrum og ”flows” med flere attraktioner og en bymidte hvor biler kun i stærkt begrænset omfang har adgang.  

Hvis du vil læse mere om baggrunden for udarbejdelsen af helhedsplanen for Slotssøkarrén kan du klikke her.