Forside Om Hillerød Byudvikling og planl... Bevægelse i alle pla...

Kontakt

Klima, Natur og Byplan

By og Miljø

Trollesmindealle 27

3400 Hillerød

Tlf. 7232 0000

Fax 7232 3213

byplan@hillerod.dk

Bevægelse i alle planer

Hillerød Kommune er som en ud af fire kommuner blevet udvalgt til at deltage i By- og Landskabsstyrelsen og Lokale- og Anlægsfondens projekt ”Bevægelse i alle planer”. Projektet sætter fokus på at fremme motion og bevægelse gennem kommunens fysiske planlægning.

Hillerød Kommune har udarbejdet en bevægelsesstrategi, der skal sætte de overordnede rammer for, hvordan og hvornår der indtænkes bevægelsesfremmende initiativer i planlægningen. Hensigten er, at bevægelse skal indgå som et parameter på lige fod med andre relevante parametre ved planlægning af byens rum. Bevægelsesstrategien  blev vedtaget af Byrådet den 28. marts 2012. Bevægelsesstrategi kan ses her!
 
Målet er, at borgerne i deres dagligdag bliver inspireret til at bevæge sig. Det være sig på vej til skole og arbejde eller andre steder, hvor borgerne har deres dagligdag. På baggrund af Hillerød Kommunes vision om, at det sunde valg skal være det nemme valg, fastsætter Bevægelsesstrategien følgende målsætninger:

  • Hillerød Kommune vil gå i front med at indtænke bevægelse i kommunens planlægning, administration og drift. Fokus er flerfunktionalitet såvel i forhold til anvendelse og udnyttelsesgrad af kommunens bygninger, anlæg, byrum og inventar. 
  • Bevægelsesstrategien udgør rammen for og understøtter det tværfaglige samarbejde om fysisk planlægning og bevægelsestiltag i de enkelte institutioner og afdelinger.

Til hjælp med at få indarbejdet bevægelse i den fysiske planlægning, er der udarbejdet et procesværktøj, der fungerer som en screeningsprocedure forud for igangsætning af planer, konkurrencer, udbud eller projektering. Hensigten er, at planlæggerne via procesværktøjet får et redskab til at vurdere, hvor det er hensigtsmæssigt at arbejde med forskellige bevægelsesmæssige tiltag. Vurderingen af det pågældende sted ses såvel i forhold til karakteristika, omkringliggende miljø samt mulige brugergrupper.

Procesværktøjet skal ses som en digital løsning, der kan downloades og bruges på den pågældende sag.
Procesværktøjet kan hentes her

Som den første konkretisering af Bevægelsesstrategien vil der bliver udarbejdet et projekt for ring-stierne, som vist på illustrationen. Ring-stierne er en vision om et stort sammenhængende stisystem, som skal gøre det let, attraktivt og sjovt at bevæge sig gennem byen. De overordnede rammer for projektet vil blive indarbejdet i Kommuneplan 2013. Det er hensigten, at der udarbejdes et program for ring-stierne med henblik på, at såvel kommunen som eksterne foreninger og organisationer kan arbejde for en realisering af ring-stierne. 

 
Kommunerne har fået økonomisk støtte og faglig sparring af projektets følgegruppe, der blandt andet tæller Danmarks Idræts-Forbund, Danske Gymnastik- og Idrætsforeninger, Sund By Netværket og Kommunernes Landsforening. Projektet afrapporteres ved et slutseminar den 18. april 2012 i Odense, sammen med de øvrige kommuner i projektet; Kolding, Brøndby og Tønder.

For mere information om projektet, se Naturstyrelsens hjemmeside.

For yderligere information eller input til projektet kontakt:
Projektleder og planlægger Rikke Jægersdorf, rija@hillerod.dk, tlf. 7232 2134, eller
Specialkonsulent Perle MacDonald, pema@hillerod.dk, tlf. 7232 3416.

Yderlige bevægelsesambassadører i Hillerød Kommune er:
Birgitte Berg Aaskov - Trafik, Vej og Park, bbpe@hillerod.dk  
Kickan Horten Utzon – Miljø, Byg og Beredskab, kiut@hillerod.dk  
Lene Loof Helth – Ejendomme, lelh@hillerod.dk