Bor du i Årets Landsby 2010?
Årets Landsby skal kåres for 16. gang. Se her, hvordan du indstiller netop
din landsby til den landsdækkende konkurrence.
Alle landsbysamfund med under 1000 beboere kan deltage.
Emnet for 2010 er: Det folkelige engagements betydning for vækst,
udvikling og trivsel i landdistrikterne.
Der er i dag stor politisk og folkelig interesse for at skabe mere vækst,
udvikling og trivsel i vore landsbyer og landdistrikter.
Der er en stigende lyst til at bosætte sig på landet med dyr og
natur, rolige omgivelser, et aktivt foreningsliv, indflydelse på egen
hverdag, et kulturelt fællesskab og trivsel.
Foreningen Landsbyerne i Danmark ønsker med Årets Landsby 2010 at
styrke denne politiske og folkelige indsats for mere liv på landet.
Dommerkomiteen
Dommerkomiteen er fhv. indenrigsminister, MF Britta Schall Holberg,
Ebberup (formand) - næstformand i ”Landsbyerne i Danmark” Hans
Christensen, Højen - fhv. bestyrelsesmedlem Ole Lindholdt, Ribe -
borgmester Poul Lindor Nielsen, Roskilde - viceborgmester Peter
Christensen, Tønder.
De tidligere vindere
De tidligere udnævnte landsbyer er Hvilsom, Skovlund, Tise, Jordrup,
Billum, Svinninge, Samsø, Bårse, Filskov, Klejtrup, Korinth, Ballum, Gjøl,
Vejrup og Janderup.
Sådan ansøger du
Ansøgninger om at blive Årets Landsby 2010 skal være Landsbyerne i
Danmark i hænde senest den 7. maj 2010
på mail: carsten.abild@regionsyddanmark.dk
eller via brevpost til
Carsten Abild
Strandvejen 50
5450 Otterup
Læs mere på Landsbyerne i Danmarks hjemmeside.