Forside Nyheder Kommuneplantillæg fo...

Kommuneplantillæg for Nødebogård, Kildeportvej 20-22

Hillerød Kommune påtænker at udarbejde forslag til kommuneplantillæg for et område omkring Nødebogård, Kildeportvej 20-22. I den forbindelse ønsker kommunen at indkalde ideer og forslag til planlægningen af området.

Området ligger vest for Nødebo by og øst for Gribskov og ses markeret med stiplet linje på kortet nedenfor.

 

Kort over Nødebogård, Kildeportvej

 

Grunden ejes af Region Hovedstaden, der anvender området til døgninstitution og undervisning for børn og unge med kontaktvanskeligheder m.m., og denne anvendelse fastholdes. Hillerød Kommune ønsker at skabe mulighed for at gøre den eksisterende bebyggelse mere tidssvarende samt åbne mulighed for at opføre en ny bygning.  

 

Hillerød Kommunes forhøring af tillæg til kommuneplan kan læses i BorgerserviceCentret på Rådhuset og på www.hillerod.dk/byplan.

 

Planprocedure

Hillerød Byråd ønsker at udarbejde et forslag til en landzonelokalplan for det pågælende område. Men inden det kan lade sig gøre, skal offentligheden have mulighed for at tilkendegive ideer og forslag til planlægningen heraf, jf. planlovens § 23 c.

 

Efter endt forhøring vil de indsendte høringssvar blive gennemgået og inddraget i udarbejdelse af forslag til kommuneplantillæg samt forslag til lokalplan. Når der er udarbejdet forslag til kommuneplantillæg og forslag til lokalplan, vil disse blive offentliggjort i minimum otte uger, hvor der også vil være mulighed for at indsende høringssvar.

 

Tidsfrister

Kommuneplantillægget er i forhøring fra den 31. august 2010 til og med den 15. september 2010. Alle er velkomne til at indsende ideer og forslag, der har betydning for planlægningen. Ideer og forslag skal indsendes skriftligt til Hillerød Kommune, By og Miljø, Trollesmindealle 27, 3400 Hillerød – og inden den 15. september 2010. Du kan også sende en mail til byplan@hillerod.dk, men husk at skrive dit fulde navn og adresse i mailen.