Kontakt

Natur og Byplan

By og Miljø

Trollesmindealle 27

3400 Hillerød

Tlf. 7232 0000

Fax 7232 3213

byplan@hillerod.dk

Baggrund

I 2006 gennemførte Hillerød Kommune en arkitektkonkurrence for Slotssøkarréen. Fire arkitektfirmaer udarbejdede deres bud på, hvordan området kan fornys og forskønnes og udvikles, så det bliver en midtby for alle – præget af puls, mangfoldighed og initiativ.

Den 20. september 2006 deltog ca. 90 personer i et offentligt møde om de indkomne forslag. Projekterne var udstillet i Støberihallen og blev gennemgået af arkitekterne fra henholdsvis Fogh & Følner, BIG (Bjarke Ingels Group), Juul & Frost og Cebra.

I december 2006 har byrådet på baggrund af indstilling fra en rådgivende komité truffet beslutning om, at Fogh & Følners projekt, skal danne grundlag for den videre udvikling af arealerne mellem bebyggelsen ved Slotsgade og Slotssøen og ved Slotsbroforpladsen/Slotskroen, samt at Juul & Frost inddrages i arbejdet med særlig vægt på sammenhænge og udformning af pladser og gader og tværgående forbindelser. 

9. oktober 2007 var Støberihallen fuld af interesserede borgere, der ville høre om Helhedsplanen, der efter arkitektkonkurrencen er udarbejdet for Slotssøkarréområdet af de to vindende tegnestuer.

De fremmødte besøgte 3 "boder" hvor planens delelementer blev diskuteret. Efter en livlig snak i boderne, hvor der kunne stilles opklarende og kritiske spørgsmål, samledes alle igen og havde en fælles diskussion.

Her kan du se komitéens vurdering

Her kan du se det program, som har dannet grundlag for de fire arkitektfirmaers arbejde og 17 baggrundsinterview. På workshop den 2. maj 2006 kom de tilmeldte med ønsker til områdets udvikling. Her kan du se resultatet af de 5 workshops, som blev indarbejdet i programkravene til arkitektkonkurrencen.