Indstilling af områdefornyelse
Hillerød Byråd har den 8. oktober 2008 vedtaget budget 2009. Af
budgetforliget fremgår at Slotssøkarrérenoveringen indstilles.
Budgetforligspartierne er enige om at indstille områdefornyelsen og at
genansøge om områdefornyelsesmidler, når kommunens økonomi er
tilstrækkeligt forbedret. Som konsekvens heraf er der ikke afsat midler på
kommunenes anlægsplan til realisering af Program for områdefornyelse i
Slotssøkarréen.
Helhedsplan er fortsat grundlag for kommende
lokalplanlægning
De kommunale investeringer i Slotssøkarréområdet, der er beskrevet i
Program for områdefornyelse, bliver derfor ikke foretaget så hurtigt som
forudset. Men byrådet ønsker fortsat, at helhedsplanen skal danne grundlag
for udvikling af området. Ny lokalplanlægning kan derfor godt igangsættes,
så der fastsættes konkrete rammer for både private og kommunale arealer i
området.
Økonomiudvalget igangsatte i november 2008 lokalplanlægning for
karrégruppe D mellem Torvet og Murer Toms stræde. Lokalplanen blev den
27. januar 2010 endeligt vedtaget af byrådet. Du kan se lokalplan nr. 315 for centerområde – Slotsøkarré D
her.
Områdefornyelse
Byrådet godkendte den 26. marts 2008 program for områdefornyelse
efter byfornyelsesloven som en del af realiseringen af Helhedsplanen for
Slotssøkareen. Det var intentionen at kommunen i de næste 5 år investerede
40 mio. kr. i byrum, offentlige funktioner, rekreative arealer, trafik- og
parkeringsløsninger og ikke mindst i udvikling af samarbejder mellem
kommunen og de private interessenter i området. Det betød at kommunen kunne
få 10 mio. kr. retur, som Velfærdsministeriet havde reserveret som refusion
for disse byforbedringer i området.
Grundejere i 6 såkaldte ”Karrégrupper” har i november/december 2007
deltaget i møder, hvor ønsker til udviklingen og muligheder for samarbejder
i de enkelte områder blev givet som input til programmet til
områdefornyelsen.
Her kan du se Program for Områdefornyelse som er godkendt
hos Velfærdsministeriet.
Efter vedtagelsen af budget 2009 har kommunen måtte meddele ministeriet, at
kommunene ikke kan udnytte tilsagnet om refusion.
Helhedsplan
Byrådet har den 30. januar 2008 godkendt Helhedsplan
for slotssøkarréen. Byrådet drøftede de kommentarer, der har været til
planen, mens den var i offentlig høring i september/oktober 2007. Byrådet
besluttede at gennemføre ændringer i Helhedsplanen for følgende
punkter:
Her kan du se helhedsplanen.
Helhedsplanen skal danne grundlag for ny(e) lokalplan(er) for området og
handlingsplaner for de kommunale arealer, samt grundlag for samarbejder med
grundejere m.v. for indgåelse af aftaler om planlægning og realisering. Der
er gennemført en ny trafikal vurdering ud fra de udvalgte
projekter.
Helhedsplanens hovedidéer
En ”grøn bymur” langs Slotssøstien er tænkt som et lodret afgrænsende og
samtidigt samlende element med et historisk afsæt. Denne struktur skal
bl.a. indramme den ny bebyggelse, der ønskes mellem Slotsgade og Slotssøen.
Slotsbroforpladsen skal gå fra at være et uskønt og trafikbelastet sted til
at blive en rigtig plads, hvor slot og by møder hinanden på værdig vis.
3 tværgående ”flows” er tænkt som den vandrette flydende bevægelse, der
sine steder lader det moderne byliv pible helt ud i søen. ”Markedsflowet”
indeholder bebyggelse til hotel m.v. på Markedspladsen og forbindelse
mellem Markedspladsen, Fisketorvet og Posen.
Delelementerne skal tilsammen skabe en flot søfront med god sammenhæng til
sø og slot, et bedre byliv i spændende tværgående byrum og ”flows” med
flere attraktioner og en bymidte hvor biler kun i stærkt begrænset omfang
har adgang.
Hvis du vil læse mere om baggrunden for udarbejdelsen af helhedsplanen for
Slotssøkarrén kan du klikke her.