Merudgifter § 100
Hvis man har varig nedsat funktionsevne, kan man søge Hillerød Kommune om tilskud til de merudgifter, der forekommer i dagligdagen.
Følgende kriterier skal opfyldes:
- Merudgifterne skal være direkte forbundet med et langvarigt fysisk eller psykisk handicap
- Den varige nedsatte funktionsevne skal have gennemgribende konsekvenser for dagligdagen og medføre, at der må indsættes betydelige hjæperforanstaltninger for at opnå en tilnærmelsesvis normal tilværelse
- Man skal være mellem 18 og 65 år
Eksempler på merudgifter der kan være omfattet:
- Fritidsaktiviteter
- Kost, hygiejne og tøj
- Hjælp til rengøring, snerydning osv.
- Medicin
- Transport
Fremgangsmåde:
- Du skal forklare evt. dokumentere, at du har et varigt fysisk eller psykisk handicap
- Du skal forklare evt. dokumentere, at du har merudgfterne som følge af din sygdom eller handicap
- Dine merufgifter skal samlet være på mindst 6.000 kr årligt, ellers kan du ikke få tilskud
- Dine indtægter i øvrigt har ikke betydning for tildelingen. Dog kan du ikke få dækket merudgifter, hvis du har fået tilkendt førtidspension før 1. januar 2003, medmindre du har fået bevilget en hjælperordning efter § 96.
Ansøgning:
Man skal ansøge kommunen om tilskud til dækning af dine merudgifter, dette gøres ved brug af selvbetjeningsløsningen her på siden.
Kommunen træffer herefter en beslutning ud fra en individuel og konkret vurdering.