Vi anbefaler også

Kontakt

Borger- og Socialservice

Trollesmindealle 27

3400 Hillerød

Tlf. 7232 0000

Fax 7232 3213

borgerservice@hillerod.dk

Gruppeskift

Sikringsgrupper

Du kan vælge mellem 2 sikringsgrupper:

Gruppe 1:

I gruppe 1 skal du være tilmeldt en praktiserende læge. Efter lægens henvisning, kan du søge behandling hos speciallæge, fysioterapeut, og fodterapeut. Lægens og speciallægens honorar for konsultationer betales af Sygesikringen og er uden udgift for dig. Endvidere kan du frit søge tandlæge, øre-, næse-, hals-, og øjenlæge samt kiropraktor. Det er dog et krav, at disse har overenskomst med den offentlige sygesikring.

Gruppe 2:

I gruppe 2 kan du frit søge behandling hos alment praktiserende læger, speciallæger, tandlæger og kiropraktorer. Du kan også søge behandling hos fysioterapeuter og fodterapeuter, hvis du har lægehenvisning.

Du skal betale for behandlingen. Har lægen m.fl. overenskomst med den offentlige sygesikring, fratrækkes automatisk et beløb, der svarer til sygesikringens udgift til en gruppe 1-sikret. Har lægen ikke overeskomst med sygesikringen, men er medlem af lægeforeningen, kan du få refunderet tilskudsbeløbet i Borger- og Socialservice.

Du vælger selv, om du vil være gruppe 1-sikret eller gruppe 2-sikret. Gruppeskiftet koster et gebyr på 180 kr og kan få virkning 14 dage efter henvendelse.

Fornyet sikringsgruppeskift kan tidligst finde sted 1 år herefter.