Fornyelse af pas

For at få fornyet dit pas skal du MØDE PERSONLIGT OP. Dette gælder også børn.

 

Du skal medbringe

  • En udfyldt ansøgningsblanket
  • Dit sidste udstedte pas
  • Et pasfoto (farve eller sort/hvid) Se krav til pasfoto her
  • Original dåbsattest, navneattest (Kun hvis du har mistet dit pas)
  • Navneattest (Kun hvis du har ændret navn)

Leveringstid

Leveringstiden på et pas kan vare op til 14 dage. Du bør derfor få lavet dit pas i god tid, inden du skal ud at rejse.

 

Priser på pas

Du skal betale for passet, når du afleverer din ansøgning.  

  • Voksne mellem 18 – 65 år koster 600 kr.
  • Børn og unge under 18 år koster 115 kr.
  • Voksne over 65 år koster 350 kr.

Anmeldelse af mistet pas 

Har du mistet dit pas, skal du anmelde det  til kommunen på denne erklæring, for at kunne få et nyt.

 

Ved navneændring  

Du har ret til et nyt pas ved navneændring, men du skal stadig betale for det og følge nedenstående anvisninger. Bemærk, at du ikke kan få udstedt et nyt pas med dit nye navn, før navneændringen er trådt i kraft og fremgår af den påkrævede dokumentation.

 

Har du telefoniske forespørgsler i åbningstiden kan du ringe på tlf. 7232 0101.

 

 

Passets gyldighed 

Du vil fremover modtage en påmindelse om at få fornyet dit pas nogle måneder, inden det gamle udløber.  

  • Er du over 18 år gælder passet i 10 år
  • Er du mellem 0 og 2 år gælder passet i 2 år
  • Er du mellem 2 og 18 år gælder passet i 5 år  

 

Sidst opdateret den 2. oktober 2009 kl. 14:23

Selvbetjening

Kontakt

Vidste du, at du kan abonnere på de områder der interesserer dig på hjemmesiden?