Forside Borgere Beredskabet Afbrænding og åben i...

Find det hurtigt

Kontakt

Beredskabet

Trollesmindealle 27
3400 Hillerød

beredskab@hillerod.dk

Afbrænding og brug af åben ild

Afbrænding af haveaffald, herunder Sankt Hans bål:
Reglerne for afbrænding af haveaffald fastsættes i Hillerød Kommunes regulativer for husholdningsaffald og erhvervsaffald. Gældende regulativer trådte i kraft 1. januar 2011

Afbrænding af privat haveaffald er tilladt i landzone i perioden 1. december til 1. marts, mindst 200 meter fra bymæssig bebyggelse. Afbrænding af haveaffald i erhvervsmæssig henseende er ikke tilladt.

Afbrænding af haveaffald Sankt Hans aften (den 23. juni) er desuden tilladt.

Afbrænding på mark:
Halm eller andre lignende dele af landbrugsafgrøder må ikke afbrændes på marker eller uopdyrkede arealer, med mindre det drejer sig om Flammebehandling af ukrudt, afbrænding af halm fra frøgræsser fra arealer hvor afgrøden dyrkes det følgende år, halm der har været anvendt til overdækning og lignende, mindre spild i forbindelse med presning, herunder fejlbundne halmballer samt våde halmballer.
Afbrænding af våde halmballer kræver dog forudgående tilladelse fra beredskabet.


Information om afbrænding og åben ild 

Vejledning om afbrænding og åben ild.
Beredskabet har lavet en vejledning omkring afbrænding af haveaffald, anvendelse af grill og bålsteder samt afbrænding af mark. Vejledningen beskriver bla. hvem der må brænde af, hvad der må brændes af, hvornår det må brændes af, samt hvilke afstandskrav der skal overholdes. Du finder vejledningen her.