Vejledning for tilladelse til opstilling og anvendelse af forsamlingstelte og selskabshuse over 50 m² til flere end 150 personer

Telt

Denne vejledning indeholder de vilkår, som er gældende for opstilling og anvendelse af telte eller selskabshuse til flere end 150 personer samt de forpligtigelser, som påhviler udlejer og lejer i henhold til gældende tekniske forskrifter om brandværnsforanstaltninger.

 

 

Udlejers forpligtigelser (Ved udlejer forstås en person, som enten udlejer eller er ejer af et forsamlingstelt eller selskabshus, som er omfattet af nærværende Tekniske forskrifter)

  • Udlejer af forsamlingstelte og selskabshuse er forpligtiget til skriftligt at underrette lejeren om de bestemmelser, som er gældende for opstilling, indretning og benyttelse af forsamlingsteltet eller selskabshuset. Udlejeren skal gøre lejeren skriftlig bekendt med den for benyttelsen gældende pladsfordelingsplan.
  • Gældende bestemmelser fremgår af kapitel 3 i "Tekniske forskrifter for forsamlingstelte, selskabshuse m.v." af 25. juni 2001.
  •  
  • Udlejer er også forpligtiget til kun at udleje telte med teltdug af brandmæssigt egnet materiale og for selskabshuses vedkommende, hvor der ikke anvendes teltdug, at anvende mindst klasse 2 materiale til vægge og lofter. Krav til klasse 2 beklædning fremgår af bilag 3 til Bygningsreglementet.
  •  
  • Dokumentation for klasse 2 beklædning skal kunne forevises på forlangende enten af lejer eller beredskabsmyndigheden.
  • Som dokumentation for brandmæssig egnet teltdug skal godkendelse fra By- og Boligministeriet eller prøvningsattest fra anerkendt prøvningsinstitut anvendes. Dokumentationen skal følge teltet eller selskabshuset.

 

Lejers forpligtigelser (Ved lejer forstås en person, som er ansvarlig arrangør af et arrangement, som er omfattet af nærværende Tekniske forskrifter)

  • Lejer af forsamlingstelte eller selskabshuse er forpligtiget til sikre sig, at udlejer overholder ovenstående forpligtigelser.
  • Endvidere er lejeren forpligtiget til at overholde de bestemmelser om opstilling, indretning og anvendelse, som fremgår af tekniske forskrifter for forsamlingstelte og selskabshuse til flere end 150 personer, jf. kapitel 3 i "Tekniske forskrifter for forsamlingstelte og selskabshuse mv." af 25. juni 2001.

 

Uddrag af de Tekniske forskrifter for forsamlingstelte og selskabshuse til flere en 150 personer 

Forsamlingstelte og selskabshuse skal placeres i en afstand af mindst:

  • 5 meter fra naboskel samt vej- og stimidte
  • 10 meter fra bygninger, beboelsesvogne og brandfarlige oplag
  • 5 meter fra mindre telte og selskabshuse med servicefunktioner, såfremt det samlede areal af teltene og selskabshusene overstiger 1.000 m²
  • 5 meter i indbyrdes afstand
  • Ved indretning og opstilling af forsamlingstelte og selskabshuse skal det sikres, at de bærende konstruktioner er stabile under alle vejrforhold.

Ovenstående afstandsforhold skal dokumenteres ved indsendelse af beliggenhedsplan i målestoksforhold 1:500 eller 1:1000.

 

 

Flugtveje fra forsamlingstelte og selskabshuse skal udgøre:

  • Mindst 2 udgange i modstående ender, max. 25 meter til nærmeste udgang
  • Mindst 1,3 meter frie gangarealer, dog 1 cm flugtvejsbredde (herunder døre) pr. person
  • Udgange skal have fri bredde x højde på mindst 1 x 2 meter
  • Udgange skal åbne i flugtretningen. Lukkesystem med snoretræk, lynlås, velcro-luk el. lign. skal være fuldt åbne i driftstiden.

Flugtvejsforhold skal dokumenteres i forbindelse med pladsfordelingsplanen.

 

 

Nød- og panikbelysning

Ved udgange skal der udføres nødbelysning. Ved gangarealer, trapper og ramper skal der udføres panikbelysning.

 

Der henvises til Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning m.v., samt stærkstrømsbekendtgørelsen af 1. juli 2001. Praktisk udførelse m.v. kan udføres i henhold til Brandteknisk Vejledning nr. 34, Nødbelysning.

 

 

Rumopvarmning

Rumopvarmning af selskabshuse og forsamlingstelte skal udføres med elvarme, olie eller gasfyrede aggregater. Der henvises i øvrigt til ordensreglerne.

 

Inventaropstilling, særlig udsmykning og særlige arrangementer:

Ved inventaropstilling og for anvendelse af scener samt for afholdelse af udstillinger, bazarer og lignende gælder endvidere "Driftsmæssige forskrifter for forsamlingslokaler". Der henvises til www.brs.dk

 

 

Brandslukningsmateriel:

Ved udgange samt 25 meter fra et vilkårligt punkt i forsamlingsteltet eller selskabshuset, skal der anbringes trykvandslukkere eller håndsprøjtebatteri. Brandslukningsmateriel skal skiltes i henhold Arbejdstilsynets bekendtgørelse nr. 518 af 17. juni 1994 om sikkerhedsskiltning.

 

 

Driftsjournal og Brand- og evakueringsinstruks:

Driftjournal samt Brand- og evakueringsinstruks skal udarbejdes. Kontrolpunkterne i henhold til driftsjournalen skal kontrolleres før og under benyttelsen af forsamlingsteltet og selskabshuset.

 

Driftjournalen skal tage udgangspunkt i oven- og nedenstående punkter, der her er beskrevet og kontrolleres mindst en gang dagligt eller forud for ethvert arrangement. 

 

Tekniske forskrifter for forsamlingstelte, selskabshuse, salgsområder og campingområder, der ikke er omfattet af campingreglement, kan findes på www.brs.dk

 

 

Ordensregler for forsamlingstelte og selskabshuse til flere end 150 personer:

  • Området i en afstand af 5 meter fra forsamlingstelte og selskabshuse må ikke anvendes til andre formål, herunder parkering og lign.
  • Ved udgange må der ikke findes parkerede biler, knallerter, cykler, oplag, beplantning eller lign., som kan hindre evakuering
  • Den frie bredde af gangarealer må ikke indskrænkes af master, tælleapparater, barduner, projektører m.v.
  • Let antændelig vegetation skal fjernes i en afstand af mindst 10 meter fra forsamlingsteltet eller selskabshuset
  • El-installationer og el-apparater skal opfylde bestemmelserne i Elektricitetsrådets Stærkstrømsbekendtgørelse
  • Gasinstallationer skal opfylde bestemmelserne i Danmarks Gasmateriel Prøvnings Gasreglement
  • Placering og brug af kogeapparater og lign., bortset fra elkogeplader, skal godkendes af Beredskabskontoret
  • Olie- eller gasfyrede varmeaggregater og F-gasflasker eller olietanke skal være anbragt uden for teltet eller selskabshuset i en afstand af mindst 5 meter til disse
  • F-gasflasker skal placeres oprejst og sikres mod væltning og påkørsel. F-gasflasker med et samlet oplag over 40 kg skal opbevares i overensstemmelse med "Tekniske Forskrifter for F-gas"
  • Brandslukningsmateriel skal være funktionsdygtigt før og under afholdelse af arrangementet
  • Brandslukningsmateriel skal efterses og kontrolleres mindst 1 gang om året, og dato for sidste eftersyn skal til enhver tid fremgå af en påhæftet mærkeseddel el. lign. af den, der har foretaget eftersynet
  • Der skal være mulighed for umiddelbar alarmering af redningsberedskabet.

Til toppen

 

Sidst opdateret den 12. juni 2009 kl. 08:37

Kontakt

Vidste du, at der via genbrugsstationen og indsamlingsordningen for haveaffald blev indsamlet ca. 5.100 ton i 2006?