Haveaffald
Hvor gør du af dit haveaffald?
Nogle borgere smider deres haveaffald ud i de offentlige grønne områder.
Disse bunker af haveaffald gør det sværere for kommunen at vedligeholde
områderne, og det betyder, at områderne flere steder ser forfaldne ud.
I et krat eller et lille stykke skov ser en bunke med jord og gamle
potteplanter ikke særlig naturligt ud.
Det kan godt være at bunkerne ikke ses om sommeren, men om vinteren, når
der ikke er blade på træerne, træder de tydeligt frem. En bunke på et
græsareal ødelægger græsset og hindrer, at græsset bliver slået.
Kommunen har ikke resourcer til at fjerne bunkerne og vil derfor oplyse om,
at du som borger i Hillerød har følgende mulighed for at komme af med
dit haveaffald.
-
2 gange om året kan du få flishugget grene og kvas, som du kan genbruge i
din have.
Herudover er genbrugsstationen på Rønnevangsalle 5 åben alle ugens 7 dage
fra kl. 9-17.
Henkastning af affald og afbrænding af bål på de offentlige arealer kan
føre til politianmeldelse.
Sidst opdateret den 2. januar 2008 kl. 06:49