Kontakt

Miljø, Byg og Beredskab

By og Miljø 

Trollesmindealle 27

3400 Hillerød

Tlf. 7232 0000

Fax 7232 3213

miljo@hillerod.dk

Jordvarme

Hvis du ønsker at etablere et jordvarmeanlæg på din ejendom skal du ansøge Hillerød Kommune om tilladelse inden etableringen af anlægget. Du skal bruge kommunes ansøgningsskema til jordvarmeanlæg .

Der er i øjeblikket en sagsbehandlingstid på 5-6 uger, hvorefter en eventuel tilladelse sendes i høring i 4 uger. Tilladelsen kan straks tages i brug.

Tilladelse til jordvarmeanlæg gives i henhold til Miljøbeskyttelsesloven § 19 samt Bekendtgørelsen om jordvarmeanlæg 

Afstandskrav

Der må ikke gives tilladelse til etablering af et jordvarmeanlæg nærmere end 50 meter fra et alment vandindvindingsanlæg og 5 meter fra andre vandindvindingsanlæg.

Undtagelser

I visse tilfælde kan der gives dispensation i forhold til afstandskravene. 
I områder der er kategoriseret som Natura2000 skal der laves en konsekvensvurdering over anlæggets påvirkning af området inden tilladelsen kan gives. I den forbindelse skal der påregnes en længere sagsbehandlingstid.  

Færdigmelding

Når der er givet tilladelse til et jordvarmeanlæg og anlægget er etableret, skal der indsendes en færdigmelding af anlægget til Hillerød Kommune. Herefter vil der blive foretaget en registrering i BBR. 

Årligt eftersyn

Som ejer af et jordvarmeanlæg har man pligt til, minimum en gang årligt, at få foretaget et eftersyn af anlægget af en sagkyndig. I forbindelse med eftersynet skal kontrolløren udfylde  skemaet for årligt eftersyn som skal opbevares af ejer i minimum 10 år. Dette skema skal kun fremsendes til kommunen, hvis Miljø Byg og Beredskab beder om det.  

Sløjfning af anlæg

I tilfælde af at et jordvarmeanlæg ønskes sløjfet, skal  sløjfningsskemaet udfyldes og sendes til Hillerød Kommune. Når Miljø Byg og Beredskab har modtaget dette skema, bliver sløjfningen registreret i BBR, hvorefter tilladelsen bortfalder.