Kontakt

Miljø, Byg og Beredskab

By og Miljø 

Trollesmindealle 27

3400 Hillerød

Tlf. 7232 0000

Fax 7232 3213

miljo@hillerod.dk

Drikkevand

I Hillerød Kommune bliver de fleste borgere forsynet med vand fra Hillerød Vand A/S. Resten forsynes af mindre private vandværker. Der er 19 almene vandværker i kommunen. Derudover er der ca. 130 ejendomme med privat vandforsyning (enkeltvandforsyning). 

Uanset hvilket vandværk du får vand fra, har kommunen tilsynspligt med vandforsyningsanlægget. Kommunen fører bl.a. tilsyn med, om drikkevandet overholder de grænseværdier Miljøstyrelsen har fastsat. Det er Miljøsektionen der fører dette tilsyn. 

Kommunens største vandindvinder er Københavns Energi, der indvinder store mængder vand fra kildepladserne Attemose, Havelse, Strø og Æbeltholt. Vandet fra disse kildepladser bliver eksporteret til København, og derfor har Hillerød Kommune ikke tilsynet med vandværkerne og vandkvaliteten derfra. 

I Hillerød Kommune har de fleste vandværker dannet Hillerød Grundvandssamarbejde. Alle vandværker betaler et beløb (afhængig af størrelsen af vandindvindingen) til en fælles kasse. Midlerne bruges til fælles grundvandsbeskyttende foranstaltninger. I Grundvandssamarbejdet sidder også Københavns Energi. Hillerød Kommune er repræsenteret i samarbejdet, hovedsageligt for at undgå at man i samarbejdet laver opgaver, der overlapper med myndighedsopgaver.