40 % af energiforbruget i Europa går til vore bygninger. I Danmark alene drejer det sig om et beløb på 50 milliarder kroner om året. Nye tillæg til bygningsreglementerne skal få os til at spare mindst 25-30 % på energiforbruget. Ideen er at kravene bliver strammet hvert femte år, så vi skal blive bedre og bedre til at bygge nye lavenergiboliger. I Bygningsreglementet for småhuse (det reglement der gælder for bygning af parcelhuse), er der energikrav og klasser for lavenergihuse. Du kan se kravene her.
Den 6. og 9. november 2008 holdt vi Energidage i Ullerødbyen, hvor der blandt andet blev fremvist lavenergihuse. Du kan se programmet uden billeder her. Se programmet med billeder her - det er en større fil.
Her kan du læse om:
Energiklasser: Hvad er kravene?
Energiberegning for huset
Hvad sparer du på energiforbruget?
Hvad koster det at bygge lavenergiklasse 1 og installere solceller/solfangere?
Tilskud til lavenergibyggeri i Ullerødbyen gennem SORCER projektet
Grønne byggeråd
Se eksempler på forskellige svanemærkede lavenergihuse her
Følg byggeriet af et lavenergihus her
Læs mere om at bygge lavenergihuse hos Det Grønne Hus i Køge
Energiklasser
Energiklassen er et udtryk for, hvor meget energi huset bruger pr. m2 til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand. Der er lovkrav til hvor meget energi et hus må bruge, men det er hverken dyrt, svært eller grimt at bygge huse, der bruger meget mindre energi end lovkravene. Lavenergiklasse 1 huse bruger kun halvdelen af den energi, som et nyt hus der blot overholder lovkravene, lavenergiklasse 2 bruger 25 % mindre energi end et hus, der overholder lovkravene. Se eksempler på forskellige svanemærkede lavenergihuse her.
Som noget nyt kan man slippe for at blive tilsluttet den kollektive varmeforsyning, hvis man bygger lavenergi klasse 2 eller 1.
Lavenergibyggeri kan i dag opføres med kendt byggeteknik.
Nybyggeri til lavenergiklasse 2 eller 1 eller passivhus standard kan – afhængigt af forudsætningerne (rente og løbetid på lån, udvikling i energipriser) - opføres udgiftsneutralt for bygherre uanset opvarmningsform.
Lovgivningens standardkrav til energiforbrug - referencehuset
Lovgivningen stiller krav til energiforbruget ved nybyggeri. I nye enfamiliehuse må det samlede behov for tilført energi pr. m² opvarmet etageareal højst være:
(70 + 2200/A)kWh/m² pr. år
Hvor A er det opvarmede etageareal.
Det vil sige, at det samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal højst må være 70 kWh/m² pr. år tillagt 2200 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal. Ved beregning tages der hensyn til solindfald, personvarme og bygningens varmeakkumulerende egenskaber.
Det er imidlertid hverken dyrt, svært eller grimt at bygge huse, der bruger meget mindre energi. Tal med din arkitekt/entreprenør om at bygge et hus, der overholder kravene til lavenergiklasse 1 eller 2. Eller vælg et lavenergihus blandt disse svanemærkede huse (du kan se i oversigten hvilken energiklasse huset har), og bed den dertil knyttede arkitekt og entrepreneur om at opføre sådan et hus til dig.
For lavenergihuse klasse 2 er energirammen 25% mindre
For lavenergi klasse 2 er energirammen ca. 25 % mindre end energirammen for referencehuset. Det vil sige at en bolig, hvis samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand pr. m² opvarmet etageareal ikke overstiger 50 kWh/m² pr. år tillagt 1600 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal, kan klassificeres som et lavenergihus klasse 2. Det forventes, at lavenergiklasse 2 bliver et lovkrav fra 2010.
Energiforbruget i et lavenergiklasse 2 hus må altså ikke overstige:
(50+ 1600/A) kWh/m 2 pr. år
hvor A er det opvarmede etageareal
For at opnå lavenergi klasse2 i et nyt hus opvarmet med fjernvarme skal der typisk installeres mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, 2-lags lavenergivinduer og 100 mm ekstra vægisolering i forhold til referencehuset.
Netto-merprisen for et parcelhus, der bygges som lavenergiklasse 2, er ca. 27- 50.000 kr. (Beregning foretaget af Cenergia 2008) Til gengæld spares 25% af udgifterne til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand.
For lavenergihuse klasse 1 er energirammen 50% mindre
For lavenergi klasse 1 er energirammen 50 % mindre end energirammen for referencehuset. Det vil sige at en bolig, hvis samlede behov for tilført energi til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand ikke overstiger 35 kWh/m² pr. år tillagt 1100 kWh pr. år divideret med det opvarmede etageareal, kan klassificeres som et lavenergihus klasse 1. Det forventes, at lavenergiklasse 1 bliver et lovkrav fra 2015.
Energiforbruget i et lavenergiklasse 1 hus må altså ikke overstige:
(35+1100/A) kWh/m 2 pr. år
hvor A er det opvarmede etageareal.
Et nyt hus med fjernvarme kan typisk opnå lavenergiklasse 1 ved at installere mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, 100 mm ekstra vægisolering i forhold til referencehuset, solvarme, 3-lags lavenergivinduer og en forbedret lufttæthed af klimaskærmen samt foranstaltninger som sikrer en mere effektiv naturlig ventilation på varme, solrige sommerdage.
Netto-merprisen for et parcelhus, der bygges som lavenergiklasse 1, er ca. 68-92.000 kr. (Beregning foretaget af Cenergia 2008) Til gengæld spares 50% af udgifterne til opvarmning, ventilation, køling og varmt brugsvand.
Til top
Passivhuse
Et passivhus er i princippet et hus uden varmeanlæg. Gratisvarme fra personer og elinstallationer sikrer et komfortabelt indeklima. I Tyskland er et passivhus bl.a. defineret ved at have et maksimalt netto behov til rumopvarmning på 15 kWh/m²år. Der er endnu ikke en dansk standard for passivhuse.
Et nyt hus med et energiforbrug, der svarer til et passivhus, kan typisk opnås ved at installere mekanisk ventilationsanlæg med varmegenvinding, 100 mm ekstra vægisolering i forhold til referencehuset, solvarme, 3-lags lavenergivinduer og en meget stor lufttæthed af klimaskærmen, foranstaltninger som sikrer en mere effektiv naturlig ventilation på varme solrige sommerdage, ekstra 150 mm isolering på loftet og ekstra 50 mm i gulvet.
Netto-merprisen for et parcelhus, der bygges som passivhus, er ca. 105-107.000 kr. (Beregning foretaget af Cenergia 2008) Til gengæld spares udgifterne til opvarmning.
Energiberegning for byggeriet
Du skal bede din rådgiver eller bygmester om at lave en energiberegning for dit hus. Energiberegningen skal fremsendes til godkendelse i forbindelse med byggeansøgningen. Energikravet gør projekteringen lidt mere besværlig og dyrere, men det sikrer også, at du får et bedre hus, der er billigere at bo i. De ekstra udgifter sparer du igen på energiregningen.
Der er kommet et nyt energiberegningsprogram, BE06, der kan finde ud af hvor meget energi et hus behøver. I programmet skal det indtastes hvor stor boligen er, hvor meget isolering der er i væg, loft og gulv, antal og størrelse af vinduer og deres orientering, samt mange andre ting. Der skal indtastes data for varme og ventilationsanlæg, samt eventuelle varmepumper, solvarme- eller solcelleanlæg. Når alle data er indtastet i programmet får du et resultat, der viser om huset overholder energirammen. Resultatet er summen af varme og elforbrug. Du kan finde information om og købe licens til BE06 her.
Varme er energiforbrug til opvarmning og varmt brugsvand.
El er energiforbrug til fx cirkulationspumper og til at køle huset ned, når det bliver for varmt. Det sidste hedder "overtemperatur", og det betyder at temperaturen i boligen overstiger 26 grader. På baggrund af størrelsen af vinduerne og deres placering beregner programmet om der bliver mere end 26 grader i boligen om sommeren. Hvis huset får "overtemperatur" kan det være nødvendigt at bruge energi på at afkøle huset. Energiforbruget til dette køleanlæg indgår i beregningerne af husets samlede energiforbrug - også selvom du ikke installerer et køleanlæg. Det gælder altså om at tegne en bolig, der kan holde en behagelig temperatur hele året rundt
Med de nye energibestemmelser er der også kommet et fælles sprog mht. lavenergiboliger. Indtil nu har der været mange forskellige termer, fx "0-energihus" eller "lavenergihus", men det har været svært at sammenligne husene, og der har ikke været sikkerhed for at husene nu også var lavenergiboliger. Men nu er der kommet to forskellige klasser, klasse II og klasse I, der bruger hhv. 25 og 50 % mindre energi end et hus der "kun" lever op til bygningsreglementets generelle energiramme. Og som noget nyt kan man slippe for at blive tilsluttet den kollektive varmeforsyning, hvis man bygger lavenergi klasse 2 eller 1.
Til top
Hvad sparer du på energiforbruget?
Varme og varmt vand
|
Varme og varmt vand i parcelhus på 150 m2
|
Årligt varmeforbrug
|
Årlig varmeudgift [1]
|
|
Bygningsreglementets standardkrav
|
12.700 kWh
|
9.861,88 kr.
|
|
Bygningsreglementets lavenergi klasse 2
|
9.100 kWh
|
8.129,38 kr.
|
|
Bygningsreglementets lavenergi klasse 1
|
6.350 kWh
|
6.805.94 kr.
|
|
Bygningsreglementets lavenergi klasse 1 +
5 m2 solfanger monteret på huset
|
4.350 kWh
|
5.843,44 kr.
|
Tabellen viser varmeforbruget for nye boliger. Det faktiske forbrug kan afvige fra værdierne afhængig af beboernes forbrugsmønstre.
[1] Varmeudgiften er beregnet som forbrug + fast afgift. Den anvendte fjernvarmepris er gældende fra maj 2006 i Hillerød.
[2] Det er estimeret at solfangeren producerer 2.000 kWh pr. år.
I det meste af Hillerød Kommune leveres varme og varmt vand som fjernvarme. Prisen på fjernvarme følger de internationale energipriser, og det kan derfor forventes at fjernevarmeprisen stiger i de kommende år. For ikke at risikere at få store varmeregninger i fremtiden, kan der med fordel installeres solfangere som "gratis" kan levere varmt vand. Solfangerne producerer kun varme når solen skinner, og denne varme kan kun opbevares et begrænset stykke tid. Derfor er det en god ide at kombinere solfangere med fjernvarme, så der også er mulighed for at opvarme huset en mørk vinterdag. Det optimale solfangerareal dimensioneres efter antallet af beboere i huset.
Elforbrug
|
Elforbrug i parcelhus med 4 personer
|
Årligt Elforbrug
|
Årlig udgift til El [3]
|
|
Gennemsnitsforbrug
|
4.400 kWh
|
8.250,47 kr.
|
|
Gennemsnitsforbrug med 10 m2 solceller
|
2.800 kWh
|
5.544,39 kr.
|
[3] Elprisen indeholder forbrug + fast afgift. Den anvendte elpris er forsyningspligtsprisen fra Hillerød energi a/s for
1.kvartal 2007
Elprisen er gennem de seneste år steget kraftigt, og tendensen tyder på at elprisen fortsat vil stige i de kommende år. Samtidig er elforbruget i parcelhusboliger stigende, på grund af de mange elektriske apparater vi bruger. Derfor er det en god idé at montere solceller på huset. El fra solceller er gratis når først solcellerne er monteret. Når solcellerne producerer mere el end der bruges i huset, løber elmåleren baglæns. Det betyder at elnettet fungerer som "lagertank", så der leveres el til "lagertanken" om sommeren, når der er meget sol, og tappes el fra "lagertanken" om vinteren, når solen kun skinner få timer om dagen. Hele elprisen inklusive statsafgifter mv. refunderes for den el, der produceres til "lagertanken". Det er dog ikke en fordel at montere solceller som producerer mere el end det totale el-forbrug i parcelhuset.
Ved at montere solceller på huset kan man sikre sig mod pludselige økonomiske overraskelser når elprisen stiger.
Totaløkonomi for Bygherrer og beboere
Ud over de energibesparelser, der opnås ved at bygge et "Lavenergi klasse 1 hus" er der fordele ved at etablere 5 m2 solfangere og 10 m2 solceller. Nedenstående eksempler viser økonomien i at bygge lavenergi byggeri i Hillerød/Ullerødbyen. Der er ikke indregnet stigninger i energiprisen og inflation. Derfor forventes økonomien reelt set at blive bedre end beregnet, når stigende energipriser og inflation spiller ind.
Til top
Hvad koster det at bygge lavenergihuse og installere solceller/solfangere?
Merudgifter og besparelser
Der er fordele for både økonomien og miljøet ved at bygge boliger efter standarden for "Lavenergi klasse 1". Det nedbringer energiforbruget og gavner derved pengepungen og minimerer bidraget til den globale opvarmning. Det er også fordelagtigt at indbygge solfangere og solceller, fordi priserne gennem det seneste år er faldet til et niveau, hvor omkostningerne til den energi du selv producerer, er lavere end hvis energien købes gennem det normale forsyningsnet. Solfangerne leverer varmt vand, solcellerne leverer el.
Merudgifterne til at bygge lavenergihuse ligger på ca. 200-400 kr/m2. Disse penge tjenes ind igen på de årlige energibesparelser.
Det bliver billigere at bygge et lavenergihus, hvis arkitekten tænker energirigtige løsninger ind fra starten, i stedet for først at tegne huset - og så prøve at gøre det til et lavenergihus.
I det følgende kan du se eksempler på, hvor mange penge der er at spare, merudgifter og tilbagebetalingstid. Desuden kan du læse om hvad det betyder for dit energiforbrug at montere solfangere og solceller.
|
Merudgift ved lavenergi byggeri
|
Omkostninger (kr)
|
Besparelse
(kr/år)
|
|
Merudgift til lavenergi klasse 1
|
50 - 100.000 [A]
|
3000 [B]
|
| Etablering af 5 m2 solfanger |
27.500
|
1000 [C]
|
| Etablering af 10 m2 solceller |
60.000
|
2700 [D]
|
[A] De 50.000 kr er beregnet af miljøkonsulentfirmaet Cenergia for Stenløse Kommune, i forbindelse med udbygning af Stenløse Syd, hvor alle boliger skal overholde energikrav. Merprisen på 50.000 kr baseres på at arkitekten tænker lavenergiløsninger ind fra starten. Hermed bliver lavenergi løsningerne billigere, end hvis man tager et standard hus, og bagefter søger at gøre det mere energivenligt. Erfaringerne fra Stenløse viser at det så kan koste omkring 100.000 kr mere at bygge et lavenergihus.
[B] Besparelse på varme og varmt vand i et parcelhus på 150 m2. Varmeudgiften er beregnet som forbrug + fast afgift. Den anvendte fjernvarmepris er gældende fra maj 2006.
[C] Det er estimeret at solfangeren producerer 2.000 kWh pr. år. Den anvendte fjernvarmepris er gældende fra maj 2006.
[D] Gennemsnitlig besparelse på elforbrug i en familie med 4 personer der bruger 4400 kWh/år. Den anvendte elpris er forsyningspligtsprisen fra Hillerød energi a/s for 1. kvartal 2007
Til top
