Integrationshandlingsprogram
Hillerød Kommune har d. 25. januar 2012 vedtaget et nyt både omfattende og meget konkret Integrationshandlingsprogram, som skal styrke integrationen gennem en lang række indsatser i 2012 til 2014. Det er en dynamisk plan, der kan justeres og følges op på løbende.
Der er i alt 20 indsatsområder, som går lige fra småbørnsalderen til pensionisttilværelse. Noget for alle aldersgrupper og som omfatter det hele liv.
Integrationsarbejdet i Hillerød Kommune baserer sig på disse værdier:
-
Mangfoldighed - alle skal respekteres, der skal være pligt til rummelighed og åbenhed/nysgerrighed over for forskelligheder i fællesskabet.
-
Inklusion - ret for alle til at være med i fællesskabet.
-
Aktivt medborgerskab - alle skal kunne deltage aktivt i fællesskabet.
Kommunens tilgang til integration kan også sammenfattes i disse to mottoer:
-
Alle er lige – Alle er forskellige!
-
For at alle kan få lige muligheder, skal de behandles forskelligt!
Der er også udarbejdet en kort udgave af Integrationshandlingsprogrammet.
Læs her:
